Biluheld Foto: Genrefoto

Flugtbilist på Kjellerupvej efterlod nummerplade

En bilist, der kørte i nordgående retning ad Kjellerupvej blev i går ramt af en anden personbil, men føreren af den anden bil kørte fra ulykken. Bag sig efterlod han sin ene nummerplade.

Klokken 22.18 kom en 53-årig mand fra Viborg kørende nordpå ad Kjellerupvej, da han kom til Silkeborgvej-krydset.

Her holdt en anden 53-årig mand fra Silkeborg ventede på at køre ud på Kjellerupvej i sydgående retning.

Da den nordgående bilist var ud for Silkeborgvej, kørte den holdende bil frem for sin ubetingede vigepligt og ramte den nordgående bil i højre side. Herefter kørte han fra stedet, formentlig mod sin bopæl i Silkeborg.

- Manden var så venlig at lade sin nummerplade ligge på stedet, så vi kunne aflægge ham et besøg på bopælen, siger Jørgen Jensen fra politiet i Silkeborg.

På mandens bopæl fandt politiet bilen, som de kunne konstatere skader på, men manden var ikke at finde på adressen.