Spiritus

To spritbilister taget i aftes

Politiet fik i aftes og i nat fat i to mænd, der begge var påvirket af spiritus under kørslen af personbil.

Klokken 22.30 standsede politiet rutinemæssigt en 34-årig bilist fra Allingåbro på Arendalsvej.

Manden blæste politiet alkometer op over det tilladte niveau, så han blev anholdt og taget med til en blodprøve, der skal fastslå den faktiske promille.

Klokken 01.20 fik politiet så fat i en anden spritbilist, da de standsede en 31-årig mand på Linåvej.

Manden, der bor i Fredericia, blæste ligeledes alkometeret op over det tilladte, så han blev også anholdt og taget med til en blodprøve.