Lommeregner

Biblioteket hjælper med matematikken

Hvis du modtager undervisning i matematik, men måske ikke får helt det ud af det, du gerne vil, så er der nu gratis hjælp at hente.

Silkeborg Bibliotek tilbyder på tirsdage fremover lektiecafé i matematik i samarbejde med Matematikcenter, der er en non profit organisation, der udbyder lektiecaféer i syv byer landet over.

Lektiecaféen på Silkeborg Bibliotek foregår tirsdage fra klokken 15.30 til 17.30 i det blå rum.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig lektiecaféen. Brugerne kan bare dukke op i åbningstiden.

Der er åbent for alle, uanset niveau og skole.

Matematikcenter stiller frivillige lektiehjælpere til rådighed.

Brugerne af caféen skal selv sørge for opgaver, bøger, computer og andet nødvendigt udstyr.