Politiuniform Foto: www.politi.dk

Mand gemte medicin i gylpen

En 29-årig mand fra Voel fik i aftes to års karantæne fra Buddy Holly, da han blev taget med adskillige Ritalin-piller, der er receptpligtig medicin.

Manden blev klokken 23.12 sigtet for at være i besiddelse af 23 Ritalin-piller, der er medicin for personer med ADHD og narkolepsi.

Stoffet er opkvikkende og euforiserende for personer, der ikke har ADHD. Derfor anvendes det af visse personer som narkotisk stof.

Manden havde gemt de 23 piller i gylpen i sine boxershorts' gylp, men politiet fandt frem til dem alligevel.

Manden blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og vil formentlig blive sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.