Politibil Foto: www.politi.dk

23-årig skubbede dørmand 20 gange

Politiet havde i nat fat i en ung mand på Nygade ud for Dickens, da han var helt oppe at køre og skubbede en dørmand mange gange.

Klokken 02.30 blev politiet kaldt til Nygade, da en 23-årig mand fra Barrit ved Juelsminde var gået amok over, at han ikke måtte komme ind på Dickens.

Den 23-årige skubbede dørmanden på Dickens 20-30 gange i brystet og kaldte ham for 'perker'.

Ifølge politiet virkede manden påvirket af euforiserende stoffer, men en visitation af manden gav intet udbytte.

Manden slap med en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.