Lommeregner

Silkeborgs unge er godt med på uddannelse

Forventningerne til unge silkeborgensere er over landsgennemsnittet, når det kommer til uddannelse. To ud af tre unge silkeborgensere skulle gerne få en videregående uddannelse i løbet af deres liv.

Undervisningsministeriet har i dag offentliggjort den såkaldte Profilmodel 2013, der fastsætter målsætninger og forsøger at fremskrive uddannelsesfrekvensen for de unge mennesker, der færdiggjorde niende klasse i 2013.

I Undervisningsministeriets fremskrivning ligger Silkeborg over målsætningen, når det kommer til både ungdoms- og videregående uddannelser.

Forventningen er, at fire ud af fem om seks år har minimum en ungdomsuddannelse. Dermed er Silkeborg blandt de 21 kommuner, der lever op til målsætningen på det område.

Hele 95 procent af den årgang skulle gerne stå med minimum en ungdomsuddannelse om 25 år. Den forventning har Undervisningsministeriet kun til de unge i 18 af landets 98 kommuner.

Når de samme 25 år er gået, skulle 66 procent gerne stå med et diplom fra en videregående uddannelse i hånden. Målsætningen er 60 procent.

Forventningerne er generelt bedre til pigerne end til drengene.