Stjal 19.000 kroner på hævekort

Det lykkedes en tyveknægt at hæve 19.000 kroner på et dankort, der forleden blev stjålet fra en 67-årig kvinde i Ry.

Det skriver mja.dk.

Kvinden blev bestjålet da hun var ude at handle i Kvickly på Siimtoften i Ry. Hun bemærkede intet selv, men opdagede senere at hendes taske var forsvundet.

Tasken indeholdt 500 kroner i kontanter og et dankort.

Selvom hun skyndte sig at spærre kortet, lykkedes det altså tyven at hæve det store beløb.