Riffel

Jagtriffel stjålet fra aflåst skab

Politiet modtog i aftes anmeldelse om tyveri af en jagtriffel fra en landejendom på Urhanevej i den vestligste krog af Silkeborg Kommune.

I tidsrummet fra lørdag klokken 15 til søndag klokken 22.50 brød en eller flere gerningsmænd ind i huset på Urhanevej.

Her lykkedes det indbrudstyven at finde nøglen til det aflåste våbenskab, der gemte på riflen.

Riflen er fuldt funktionsdygtig.

Der blev ikke umiddelbart stjålet andet fra adressen.