Udland: Gidseldrama i Sydney

Fem personer er undsluppet gidseltageren på Lindt Cafe i Australiens hovedby Sydney.

Men om de fem er stukket af fra gidseltageren, eller om de er blevet frigivet er fortsat usikkert, skriver australske medier.

Inde i cafeen holder den enlige, bevæbnede gidseltager fortsat et ukendt antal mennesker fanget.

Gidseltageren tvang tidligere gidslerne til holde islamiske flag op mod vinduerne i cafeen, og flere medier fortæller at gidsler har ringet til dem med en meddelelse fra gidseltageren.

Politiet har bedt de pågældende medier om ikke at viderebringe oplysningerne.

Lige nu har autstralske forhandlere kontakt til gidseltageren, og australsk politi har meldt ud, at de agter at finde en fredelig udgang på gidseltagningen.