53-årig fik stor narko-bøde

En 53-årig mand fra Silkeborg har fået en bøde på 21.000 kroner, efter at i august måned blev fanget af politiet med narkotika på sig.

Det skriver mja.dk.

Den 53-årige havde allerede flere domme for overtrædelse af narkolovgivningen, da han 16. august blev visiteret, og politiet fandt 5,46 gram amfetamin og 17,6 gram hash på ham.

Manden blev også dømt for at køre på knallert i narkopåvirket tilstand, så udover den store bøde, blev han fradømt retten til at køre knallert i to år.