Mand dømt for vold og trusler

En 42-årig mand fra Them-egnen er dømt 40 dages betinget fængsel for vold og trusler begået mod sin tidligere samlever.

Det skriver mja.dk.

Manden truede i telefon kvinden med at hun og hendes kæreste skulle slås ihjel, og nogle dage senere tog han hårdt fat og skubbede hende mod en mur og truede hende igen på livet.

Manden erkendte tiltalen for vold, og selvom han ikke kunne huske, at han skulle have truet hende, ville han ikke afvise at det kunne være sket.

Domsmandsretten lagde vægt på, at manden hidtil var ustraffet, og at overgrebene skete i forbindelse med ophøret af et længerevarende samlivsforhold.

Derfor blev straffen gjort betinget. Den 42-årige skal også udføre 40 timers samfundstjeneste.