Petroleumsfyr antændte skur i aftes

Silkeborg Brand & Redning rykkede klokken 23.30 i går ud til en brand på Sorringvej i Voel.

Her var der brand i et skur. Skuret var fritstående, men stod tæt ved huset.

Der skete skade på skuret, men ilden spredte sig ikke til selve huset.

Årsagen til branden blev på stedet anslået til at være et petroleumsfyr, og det blev ikke skønnet, at det var nødvendigt med nærmere undersøgelser.