Politibil

65-årig forsvandt fra sit hjem i går

En 65-årig mand fra Salten, blev i går aftes efterlyst af politiet, fordi han var forsvundet fra plejehjemmet Pilebakken på Pilevej, der er hans hjem.

Han blev fundet i god behold hen på aftenen.

Den 65-årige er så hårdt ramt af demens, at han ikke har noget sprog.

Han forlod sin bolig ved 16.30-tiden uden telefon eller GPS, så der var ingen måde at spore den 65-årige på.

Hunde og helikopter
Politiet satte hundepatruljer ind og hentede hjælp fra Forsvarets helikopter til eftersøgningen.

Klokken 21.25 spottede helikopteren en mandsperson på en stejl skrænt syd for Salten, nogle hundrede meter syd for plejehjemmet.

Politiet sendte en patrulje til skrænten, og det viste sig at være den 65-årige, der var lidt forkommen.

Manden blev afhentet af en ambulance og tilset af reddere, og de vurderede, at den 65-årige kunne køres direkte hjem. Han var i fin behold.