Forsøg på pelstyveri blev afværget

Et forsøg på at stjæle minkpelse nær Engesvang mislykkedes i nat oplyser politiet.

Alarmen gik og tyvene stak af. Det oplyser politikommissær Bent Smedegaard fra Lokalpolitiet i Herning ifølge tvmidtvest.dk.

Tyveriforsøget skete på Krattet mellem Engesvang og Bording, hvor tyvene blandt andet havde brudt gennem en mur og fjernet en rude.

Måske vidste tyvene, at der lå 7.000 minkskind til en værdi af 2,8 millioner, hvoraf de 2.500 var pakket og klar til afhentning her til morgen.

Tyvene havde forberedt flugten ved at punktere to biler, der stod ved minkfarmen, så ingen kunne følge efter dem.

De stak dog af uden tyvekoster, for de blev forstyrret af en sirene og stak af.