Politibil

De nye fotovogne indviet i går

Midt- og Vestjyllands Politi tog i går 10 nye fotovogne i brug, så der nu er 13 fotovogne i politikredsen.

Midt- og Vestjylland er den politikreds, hvor der sker flest trafikdrab og alvorlige ulykker i trafikken.

Hver tredje ulykke skyldes fart, så politiet og regeringen håber, at de ekstra fotovogne kan sænke gennemsnitsfarten på vejene.

De nye fotovogne kan holde øje med tre vejbaner af gangen og sender en eventuel bøde direkte til fartsynderens e-boks.

Alle landets politikredse indviede i går nye fotovogne – i alt 75 nye vogne på landsplan.