Bilulykke Foto: Genrefoto

Trafikuheld på Nordre Ringvej

Tre biler stødte i går sammen i et harmonikasammenstød på Nordre Ringvej ud for Lidl i går eftermiddags og en 30-årig kvinde måtte en tur på skadestuen.

Uheldet skete kl. 17.46, da en 58-årig mand standsede under normale forhold. Bag ham standsede en 30-årig kvinde.

Bagerst kom en 54-årig mand kørende, der opdagede for sent, at de to andre var bremset op, så han kunne ikke nå at standse sin bil.

Den 54-årige ramte kvindens bil og skubbede den frem i den forreste, holdende bil.

Efter uheldet beklagede den 30-årige kvinde sig over smerter i nakken, så hun blev kørt til skadestuen i Viborg.

Her blev nakken scannet, og lægerne kunne konstatere, at der ingen skader var.

Den 54-årige bilist, der ikke nåede at bremse, blev sigtet for ikke at køre efter forholdene og modtog en bøde.

De tre bilister kommer alle fra Aarhus.