SIF træner mod Vejle i dag

Klokken 13 spiller Silkeborg IF holdets sidste testkamp inden træningslejr i Tyrkiet.

Drengene fra SIF tager imod Vejle fra 1. division på Søholts kunstgræsbane.

- Jeg forventer, at vi bygger videre på tingene i opgøret mod Vejle. I den seneste kamp mod St. Pauli blev en række spørgsmål besvaret, så vi nåede nogle skridt videre. Det skal vi også gerne gøre i morgen, hvor vi spiller på kunstgræs inden der venter nogle gode græsbaner i Tyrkiet, siger SIFs cheftræner Kim Poulsen.

Ari Mohr Jonsson og Jens Martin Gammelby sidder over i kampen, mens resten af truppen er udtaget.

SIF rejser fredag morgen til Tyrkiet for en uges træningslejr.

Der er gratis entre på Søholts kunstgræs, hvor der er kick-off kl. 13.00.