Efterlyst mand anholdt i Rosengade

Politiet anholdt i går en 25-årig efterlyst mand fra Brædstrup. Manden mangler at afsone en tidligere dom. I går blev han taget i nye ulovligheder.

Klokken 17.30 blev den 25-årige mand standset rutinemæssigt i en bil i Rosengade.

Manden var i forvejen frakendt kørekortet, da han blev standset i går, så han blev sigtet for at køre i frakendelsestiden.

Den 25-årige havde desuden stjålet bilen fra sin mor, så han blev også sigtet for biltyveri.

Endelig var manden efterlyst for at udeblive fra afsoning af en tidligere dom, så han blev anholdt.

Nu sidder manden i arresten i Viborg.