xray Røntgenbilledet stammer en lignende episode i USA og har altså ikke noget med den litauiske mand at gøre.

Arbejdsulykke: Søm-ramt kommer ikke tilbage

Den 43-årige mand, der i sidste uge blev skudt i hovedet med et seks cm langt søm, kommer ikke til at arbejde med den pallemaskine, der skød ham i første omgang.

Manden er hyret gennem et vikarbureau for januar og februar, skriver mja.dk, og ifølge direktør Johnny Fiskbæk er det tvivlsomt, at han kommer tilbage til Stea Miljø.

Manden blev ramt midt mellem de to hjernehalvdele og undslap på den måde døden med få millimeter.

Manden har det så godt, at han formentlig vil dukke op og hilse på sine kolleger sidst på ugen, skriver mja.dk.

Den maskine, der skød den 43-årige er taget ud af drift, men årsagen til ulykken ligger endnu ikke fast.

Den 43-årige mand er endnu ikke afhørt i sagen.