Spiritus

Spritbilist taget efter solouheld

Politiet blev lørdag aften kaldt ud til et færdselsuheld på Hornvej mellem Gjern og Horn. Det viste sig, at bilisten var alkoholpåvirket på uheldstidspunktet.

Ved 21-tiden kom en 48-årig mand fra Odense kørende på Hornvej, da han skred ud på grund af glatføre.

Manden kom ikke noget alvorligt til ved ulykken, men blev alligevel indbragt til skadestuen.

Her blev der udtaget en blodprøve på manden, da det viste sig, at han var spirituspåvirket. Manden er nu sigtet for spirituskørsel.

To påvirkede bilister
Politiet standsede også to bilister fredag, der kørte rundt i påvirket tilstand.

En 35-årig mand fra Nakskov blev standset på Lystrupmindevej ved Bryrup fredag kl. 16.40.

Den 35-årige var kørende i en BMW, der havde nummerpladerne fra en anden bil monteret. Bilen var hverken forsikret eller indregistreret.

Den 35-årige fører var desuden påvirket af euforiserende stoffer, så han blev sigtet for alle forholdene, anholdt og taget med til en blodprøve.

Fire timers tid senere blev en 28-årig mand standset i Søgade i Ans.

Den 28-årige mand fra Silkeborg blæste politiets alkometer op over det tilladte niveau, så han blev sigtet for spirituskørsel og taget med en til en blodprøve.