Nummerplade Foto: Lisa Risager/Flickr

Tyveri af fire nummerplader

Politiet modtog i går anmeldelse om to tilfælde af tyveri af nummerplader.

I tidsrummet fra søndag til mandag blev begge nummerplader stjålet fra en Citroën Xsara Picasso, der holdt på Ans Søpark.

Nummerpladerne har registreringsnummer YC 21 777.

I et lidt større tidsrum, fra torsdag til mandag, blev begge nummerplader stjålet fra en bil ved bilforhandleren Netto Biler i Hårup.

Den bil havde registreringsnummer DW 18 898.

Har du set noget fra et af de to nummerpladetyverier, kan du kontakte politiet på telefon 114.