Uvejr tvinger SIF til at blive på hotellet

Storm, kraftige regnbyger og risiko for lyn og torden har tvunget SIF til at aflyse træningen i Tyrkiet i formiddagens.

I stedet måtte SIF-spillerne blive på Hotel Papillon Belvil.

Det kraftige uvejr ramte fra morgenstunden den tyrkiske middelhavskyst ved Belek. Stærk blæst, kraftige regnbyger og risiko for torden og lyn fik de tyrkiske værter til at lukke træningsanlægget for al aktivitet.

Hvis det dårlige vejr fortsætter, vil spillerne i stedet gå i hotellets fitness-center for at styrketræne.

Vejrudsigten for i morgen ser bedre ud, så det er fortsat planen at SIF spiller mod det japanske mandskab Shonan Bellmare i morgen eftermiddag.