Superflot sejr til Silkeborg-Voel

Pigerne fra Silkeborg-Voel KFUM fik igen en af de store skalpe i den bedste håndbolliga.

I går besejrede vores nyoprykkede heltinder denne sæsons mest stabile hold i ligaen, topholdet Team Esbjerg med hele tre mål på udebane.

Begge hold skiftedes til at tage føringen i første halvleg, og i pausen var stillingen 15-15.

2. halvleg var langt hen af vejen lige så tæt, men det afgørende tidspunkt var efter stillingen 27-27, hvor Silkeborg-Voel fik kæmpet sig foran med to mål med kun lidt over tre minutter igen.

Team Esbjerg formåede ikke at svare igen, og endte med at tabe 29-32.

Silkeborg-Voel ligger stadig på sjettepladsen – men nu med samme antal point som Randers HK på femtepladsen.