I dag flages for halv stang…

I dag flages der på halv stang på offentlige bygninger – blandt andet rådhuset i Silkeborg.

Årsagen er, at regeringen har besluttet, at lade dagen i dag være mindedag, hvor samtlige statsbygninger og statsskibe vil flage på halvt.

Det hele selvfølgelig til minde om ofrene for weekendens skyderi i København.

Justitsminister Mette Frederiksen fortæller, at udover at mindes to drabsofre og udvise respekt for de sårede politifolk, er det en markering af, at vi står sammen om vores demokrati, vores værdier og vores fællesskab.

Der bliver i dag arrangeret mindehøjtideligheder rundt om i landet - blandt andet i aften klokken 18:00 på Rådhuspladsen i Aarhus.

Det bliver også en mindehøjtidelighed ved kulturhuset Krudttønden på Østerbro, der var skueplads for det første mord lørdag eftermiddag.