Maden på billedet stammer ikke fra Sora Sushi.

Sora Sushi lukker øjeblikkeligt

Silkeborgs store udbud af asiatisk mad ser ud til at have kostet en af byens kendte restauranter livet. Sora Sushi meddelte i går, at restauranten lukker øjeblikkeligt.

Det er en trængt økonomi, der er årsag til lukningen.

Sora Sushi åbnede for næsten fire år siden på Søndergade i lokaler, der forinden husede China House.

Siden Andreas Mai i går annoncerede nyheden på Facebook, har mange af restaurantens kunder udtrykt, hvor glade de altid har været for Sora Sushis mad.

Flere silkeborgensere skriver, at de lærte at spise sushi takket være Sora Sushi.

- Jeg vil sige tusinde for al jeres støtte gennem de fire år, som har givet en uforglemmelig oplevelse med masser af gode minder, skriver Andreas Mai på restaurantens Facebook-side.