37-årig chikanerede kvinde fra silkeborg

En 37-årig mand er blevet dømt i en sag om grov chikane af blandt andre en kvinde fra Silkeborg-området.

Det skriver mja.dk.

Den 37-årige har blandt andet opsøgt silkeborg-kvinden, fulgt efter hende og truet hende på livet. Han har også oprettet flere falske kontaktannoncer i hendes navn.

Ifølge mja.dk blev den 37-årige dømt for 18 forskellige forhold – nogle af dem vedrører en kvinde i Sønderjylland, som han også har chikaneret.

Det hele koster ni måneders fængsel – seks af dem er gjort betinget. Desuden skal den 37-årig betale en bøde på 5.000 kroner og underkaste sig psykiatrisk behandling, hvis kriminalforsorgen skønner det nødvendigt.