Silkeborgenser dømt for polititrusler

En 42-årig mand fra Silkeborg er idømt 20 dages betinget fængsel, og skal udføre 30 timers samfundstjeneste for at have truet et politibetjent på livet.

Det skriver mja.dk.

Episoden fandt sted den 7. august sidste år, hvor den 42-årige blandede sig, da politiet var i færd med at visitere en anden.

Truslerne mod den ene betjent var så grove, at man valgte at anholde og sigte den 42-årige.

Ifølge mja.dk forlangte dommeren også, at den 42-årige skal underkaste sig misbrugsbehandling, hvis kriminalforsorgen finder det nødvendigt.