Belysningen i Silkeborgs gågader blev skiftet til LED i november.

LED-lys får tilført flere penge

Gadebelysning med energibesparende LED-lys kommer nu ud i Silkeborg kommune før tid.

Arbejdet med at opdatere kommunens gadelygter med LED får tilført ekstra penge, det skriver mja.dk.

Pengene kommer fra den pulje, der blandt andet var afsat til anlæg af Nordskovvej i 2015. Den opgave er foreløbig på standby, så nu der rykket rundt med investeringerne.

- For at så ikke bare sidder på hænderne og gør ingenting, fremrykker vi andre anlægsopgaver. Det handler hovedsageligt om LED-vejbelysning, siger borgmester Steen Vindum (V) til mja.dk.

I alt skal der skiftes mere end 17.000 gadelamper i kommunen. Udskiftningen af 3-4000 af dem rykkes nu frem til efteråret 2015.

Når udskiftningen er færdig i 2018, forventer Kommunen at spare 2,5 millioner kroner årligt på gadebelysning.