Politiuniform Foto: www.politi.dk

23-årig spyttede dørmand i ansigtet

I nat ved midnatstid blev politiet kaldt til Hostrupsgade, hvor en 23-årig mand fra Kolding ikke kunne opføre sig ordentligt.

Manden udviste voldelig adfærd over for en dørmand.

Det hele begyndte med en række skældsord, der blev råbt til dørmanden på Buddy Holly. Det endte med, at den 23-årige spyttede dørmanden i ansigtet.

Manden blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, da det hele foregik inde på Buddy Holly.

Hvis den samme hændelse var sket udenfor, var han formentlig blevet sigtet for vold i stedet.