Politibil

33-årig kørte tredobbelt ulovligt i bil

Politiet standsede i går en 33-årig mandlig bilist, der kørte tredobbelt ulovligt rundt i en Citroën Xsara.

Den 33-årige mand fra Kjellerup blev kl. 12.50 standset i Lille Søgade.

Mandens bil var ikke indregistreret. Første overtrædelse.

Bilen var heller ikke ansvarsforsikret. Anden overtrædelse.

Den 33-årige mand var frakendt kørekortet og kørte altså rundt i frakendelsestiden. Tredje overtrædelse.

Manden blev sigtet for de tre forhold og bilen blev konfiskeret.

Da bilen ikke var indregistreret, kunne manden ikke dokumentere, at han var ejer af bilen, men han blev ikke sigtet for biltyveri.

Hestetrailer stjålet
Der var til gengæld foretaget indregistrering af en hestetrailer, der i tidsrummet fra mandag til tirsdag eftermiddag blev stjålet fra en adresse på Skærskovhedevej.

Traileren var forsynet med registreringsnummer JT 76 16. På siden stod der 'Thiel' med hvid skrift.