Har vi Danmarks sødeste kassedame?

For andet år i træk er Birgitte Kastberg Hansen, som sidder bag kasseapparatet hos Rema 1000 i Resenbro, nomineret til titlen Danmarks Sødeste Kassedame.

Det er ugebladet Hjemmet, der afholder konkurrencen – og man afgive sin stemme på hjemmet.dk eller ved at udfylde stemmesedlen fra Hjemmet denne uge.

Birgitte Kastberg Hansen er indstillet af kunderne, og hun siger til TV2 Østjylland, at det er rart, at nogen, der sætter pris på det, man laver.

Hun er nu også nem at falde for. Birgittte Kastberg Hansen har nemlig ofte hjemmebagte kager med i butikken til kunderne – og hun deler gerne opskrifter ud, så de selv kan gøre hende kunsten efter.