BSV skærer i spiller-budgettet

Bjerringbro-Silkeborg kommer til at skære i spillerbudgettet for næste år.

Årsagen er faldende sponsorindtægter fra særligt de to hovedsponsorer Jyske Bank og Grundfos, det skriver mja.dk.

Den lokale håndboldklub vil stadig være med i toppen, når det kommer til spillerbudget.

De konkrete tal er ikke offentlige, men ifølge Midtjyllands Avis brugte klubben i sæsonen 2009/2010 knap 14 millioner kroner på spillerløn. Denne sæson er beløbet faldet til 11 millioner kroner, og det falder yderligere til næste år.

Bjerringbro-Silkeborg har aftaler med de to hovedsponsorer Jyske Bank og Grundfos på plads for næste sæson. Grundfos skærer i sponsoratet til næste år, mens Jyske Bank gjorde det for tre år siden.

BSV har de seneste år fået flere mindre sponsorer.