Døgnrapport: Indbrud og hærværk

To tilfælde af hærværk og et indbrud blev i går opdaget og anmeldt til politiet.

• En lejlighed på Svanevej i Reimarparken blev i går udsat for indbrud mellem kl. 12.30 og 23.30.

En rude i lejligheden blev knust og fra lejligheden blev der stjålet sølvtøj, kontanter og smykker. Værdien af det stjålne er endnu ikke opgjort.

• Silkeborg varmeværk på Kejlstrupvej blev i tidsrummet fra tirsdag middag til onsdag kl. 9 udsat for hærværk i form af graffiti. På en murstensvæg blev der med lyserødt og grønt skrevet 'FDS'.

• Voel Børnehus på Sorringvej fik på et tidspunkt fra tirsdag eftermiddag til onsdag morgen knust to termoruder ind til børnehavens stue. Ruderne blev knust med sten fra jorden.

Har du set noget i forbindelse med de tre sager, kan du kontakte politiet på telefon 114.