Anne Cecilie De La Cour fra storsejren over JAI Aarhus den 24. februar 2015. Foto: Silkeborg Foto

Scorings-profil forlader Silkeborg-Voel

Den næstmest scorende spiller i damernes håndboldliga skifter væk fra Silkeborg-Voel KFUM.

21-årige Anne Cecilie De La Cour har tegnet en treårig kontrakt med København Håndbold fra næste sæson.

Den stærke bagspiller har ved skiftet til sommer spillet tre sæsoner for Silkeborg-Voel.

- Silkeborg-Voel har gjort mig til den spiller, jeg er. Det er en god klub, men nu trænger jeg til nye udfordringer, siger Anne Cecilie De La Cour, der har sin familie i København.

Anne Cecilie de La Cour har scoret 121 mål for Silkeborg-Voel denne sæson.