Et svejseapparat fra Migatronic var blandt tyvekosterne.

Værktøj for 70.000 kroner stjålet

Politiet modtog i går anmeldelse om tyveri af en hel del værktøj til en samlet værdi af 70.000 kroner.

Fra en privat lagerhal på Skærskovhedevej blev der i tidsrummet fra mandag kl. 16 til onsdag kl. 14 begået et indbrud.

Blandt tyvekosterne var en Gerni højtryksrenser, Migatronic CO2-svejser, Reno kompressor og en værkstedsvogn af mærket Kraftwerk. Det hele er opgjort til 70.000 kroner.

Politiet har mistanke om, at det hele blev transporteret væk i en hestetrailer med registreringsnummer JT 76 16 og ordet 'Thiel' i hvid på siden.

Traileren blev stjålet fra en anden adresse på Skærskovhedevej mellem mandag og tirsdag eftermiddag.

Har du set traileren eller ved du andet om indbruddet og tyveriet, kan du kontakte politiet på telefon 114.