Kan BSV baske HCM i morgen?

Det lykkedes hverken SIFs førstehold eller reserverne at få skovlen under FC Midtjylland i weekendens kampe i henholdsvis superligaen og reserveligaen.

Lad os håbe, at det går bedre for BSV, når vores håndboldhold i morgen tørner ud mod HC Midtjylland i Jysk Arena.

HC Midtjylland har udspillet deres rolle i forhold til at nå semifinalerne i slutspillet. Men de vil naturligvis stadig kæmpe for at få deres første sejr i slutspillet.

BSV er til gengæld sikre på mindst en semifinaleplads.

Kampen spilles i morgen klokken 19.00 i Jysk Arena.