Bilist på hash og morfin taget i går

Politiet standsede i går ved middagstid en narkobilist i Nørregade i Kjellerup.

Bilisten var en 49-årig mand fra Thorning, der ifølge politiets narkometer viste sig at være påvirket af både hash og såkaldte opiater, der eksempelvis kan være morfin.

Manden blev sigtet for at køre i påvirket tilstand og taget med til en blodprøve.

Hvis den viser det samme, står manden til en treårig frakendelse af kørekortet.