Politiuniform Foto: www.politi.dk

Politiet advarer: To døve indsamlere

Flere borgere anmeldte i går en mistænkelig episode til politiet. To personer gik rundt i Vestergade og samlede penge ind.

Ifølge anmelderne samlede de to ind til en udenlandsk døveorganisation.

Den ene anmelder havde søgt efter organisationen på internettet og intet fundet. Det var derfor, de var blevet mistænkelige.

- Vi sendte en fodpatrulje derop, men de to var væk, da vi kom frem, siger Lis Borup fra politiet i Silkeborg.

Politiet opfordrer folk til at være opmærksomme på de to. De kan muligvis samle ind til sig selv eller have et andet påskud med indsamlingen.

Indsamlerne var en mand og en kvinde, begge cirka 25 år gamle og begge iført pink og lyserødt tøj. Manden var muskuløs. De to udgav sig som døve.

Ser du de to, kan du kontakte politiet på telefon 114.