Foto: velling-koller.dk

Få dine arvestykker vurderet

Har du lyst til at få dit arvestykke eller dit fantastiske loppefund vurderet – så har du chancen, når der på onsdag optages en ny omgang af programserien "Mit kæreste eje".

Optagelserne finder sted på Velling Koller, og her vil værten Anna Louise Tranæs Didriksen og vurderingsekspert Peter Tholstrup fra Auktionshuset Bruun-Rasmussen vurdere de lokale genstande.

- Det er altid spændende at se, om der dukker nogle egnsbestemte ting op. Ting, med en god personlig historie. Alle får en vurdering med hjem, siger Anna Louise Tranæs Didriksen til TV2 Østjylland.

Tilmelding kan ved at sende navn og telefonnummer – og en beskrivelse af den eller de genstande, du gerne vil have vurderet til info@velling-koller.dk.