Bilbrand Genrefoto

Mulig spritbilist efterlod brændende bil

Natten til søndag blev politiet kaldt ud til et biluheld og en brændende bil på Mausingvej. Føreren var smuttet fra uheldet, og et vidne mente, at han var spirituspåvirket.

Klokken 01.28 kørte den mandlige fører galt i en Toyota Verso på Mausingvej. Han påkørte et træ og bilen brød i brand, mens føreren løb fra stedet.

En forbipasserende bilist ringede efter politiet og sagde, at han umiddelbart vurderede føreren til at være spirituspåvirket.

En hundepatrulje ledte efter manden, men det lykkedes ikke at finde ham.

Den forulykkede bil udbrændte fuldstændig, men politiet kunne aflæse nummerpladen og køre til ejerens bopæl i Silkeborg.

Her blev de mødt af familien, der fortalte, at bilens ejer var bortrejst.