Steen Vindum Stillbillede fra byråds-stream'et. Foto: Silkeborg Kommune

Skarp borgmester til borgermøde i aften

Når borgmester Steen Vindum klokken 17 i eftermiddag deltager i borgermødet omkring de massive besparelser, der er foreslået på Regionshospitalet Silkeborg, bliver det med et byrådsmandat om at være "skarp i mælet".

Rune Kristensen fra Socialdemokraterne, og Morten Høegh fra Liberal Alliance, var i morges gæster i "Din Morgen” på Din Radio 8600, og her kom det frem, at medlemmerne af byrådet i forbindelse med byrådsmødet i går mandag, drøftede den alvorlige situation omkring Silkeborgs hospital.

- De besparelser, der er lagt op til, kommer jo til at ramme Silkeborg meget hårdt, siger Rune Kristensen. Det gælder jo både i forhold til den sikkerhed byens borgere oplever med den præhospitale indsats, og også i forhold til den fremtidige tilflytning til kommunen.

Borgermødet er i eftermiddag klokken 17 til klokken 19.

borgermøde