Foto: Region Midtjylland

Hoftebrud: Kørt ned på p-plads

En 22-årig kvinde kørte fredag eftermiddag en mandlig fodgænger ned på parkeringspladsen ved Center Nord. Manden pådrog sig et hoftebrud.

Klokken 16 skulle kvinden bakke ud fra sin parkeringsbås ved Føtex, da hun ramte den 70-årige fodgænger.

Manden væltede og fik altså et brud på højre del af hoften.

Politiet har endnu ikke sigtet den 22-årige kvinde for påkørslen, da den 70-årige mand muligvis selv var årsag til ulykken.

Ifølge vidner vadede han ud på vejen uden at se sig hverken til højre eller venstre. Så hun har muligvis ikke haft en chance for at undgå ham.