Hash-bilist taget på Ansvej

Politiet standsede i går en 49-årig kvinde fra Hampen med hash i blodet.

Klokken 11.35 standsede politiet kvindens bil på Ans rutinemæssigt.

Den 49-årige indvilligede i at lade sig teste med politiets narkometer, og efter cirka 10 minutter var resultatet klart. Hun havde spor efter hash i blodet.

Kvinden blev anholdt og taget med til en blodprøve, der enten skal be- eller afkræfte indholdet af hash i blodet.

Hvis blodprøven kommer bekræftende tilbage, står kvinden til en treårig frakendelse af kørekortet.