Foto: Region Midtjylland

MC og lastbil i alvorligt sammenstød

En motorcyklist blev i formiddags kvæstet i et sammenstød med en lastbil.

Ulykken skete ved 10.30-tiden i krydset Viborgvej/Sindingvej i Skægkær, men det er endnu uvist, hvordan ulykken skete. (Du kan læse mere om historien i en ny artikel her: Motorcyklist mistede benet i ulykke.)

Ifølge et øjenvidne på stedet, havde føreren af motorcyklen ikke sikkerhedsudstyr på hele kroppen. Derfor kom han alvorligt til skade med benet og den ene fod, der har lidt et alvorligt brud.

En ambulance kom hurtigt til stedet og bragte motorcyklisten til hospitalet. Han var ved bevidsthed, da redningspersonale kom frem.

Motorcyklisten bar styrthjelm ved ulykken.

(Der stod tidligere i artiklen, at ulykken skete ved Skægkær Banevej/Sindingvej, hvilket politiet oplyste. To øjenvidner er kommet med korrekte oplysninger, så artiklen er rettet den 6. august kl. 06.42.)