To røverier: Presset for narkogæld

En gæld til de forkerte personer drev i januar og februar en 19-årig silkeborgenser til at knivrøve Spar i Virklund og forsøge det samme hos 7-Eleven på banegården. Nu skal han et år i fængsel.

Den 19-årige røver fortalte i Retten, at han var blevet presset af seks andre unge til at begå de to røverier, det skriver mja.dk.

Han skyldte nemlig gruppen 8000 kroner for køb af hash.

Den dømte fik 14.450 kroner i udbytte fra sit røveri i Virklund den 28. januar, men han overdragede pengene til gruppen uden at tælle dem. Derfor bildte de ham ind, at han stadig skyldte dem 2000 kroner og skulle røve 7-Eleven. Det røveri lykkedes dog ikke, da medarbejderen flygtede gennem baglokalet, og den 19-årige ikke selv kunne åbne kasseapparatet.

Ifølge mja.dk, lagde Retten vægt på gruppepresset og den fulde tilståelse, da de skulle udmåle straffen. Derfor er den unge mand kun idømt ét års fængsel.

De andre involverede i sagen skal for Retten på et senere tidspunkt.