BSV manglede forsvar mod Skanderborg

Det var længe tæt, da Bjerringbro-Silkeborg og Skanderborg i går spillede træningskamp i Voel, men det blev holdet fra festivalbyen, der løb med sejren til sidst.

BSV og Skanderborg fulgtes meget godt ad målmæssigt og ved pausen var der da også kun to mål mellem dem.

I anden halvleg lykkedes det BSV at udligne nogle enkelte gange, men de fik aldrig taget føringen.

I slutningen af kampen gik det stærkt for Skanderborg, og så endte kampen 34-29 til gæsterne.

- De laver forholdsvis mange mål, så vores forsvarsspil står der ikke endnu. Vi er nogle nye spillere, som lige skal finde ind i rutinerne, siger Stefan Hundstrup.

Han er dog ikke bekymret over nederlaget til Skanderborg. Han tror på, at Bjerringbro-Silkeborg kan levere på et højere niveau, når der kommer point på spil igen.