Erhvervsuddannelser stiller større krav

Erhvervsuddannelserne er begyndt at stille større krav til de studerendes boglige kundskaber. Det udelukker mange fra Teknisk Skole Silkeborg.

Folkeskolens afgangsprøve skal vise minimum karakteren 02 i gennemsnit, ellers skal ansøgere til en optagelsesprøve, det skriver mja.dk.

Hen over sommeren har Teknisk Skole i Silkeborg holdt optagelsesprøver for en del unge. Ved nogle af prøverne er op mod halvdelen dumpet i matematik og hver tredje i dansk. Rent faktisk udeblev hver tredje ansøger fra sin optagelsesprøve.

Derfor er der en del, der ikke kan begynde på Teknisk Skole nu, men først kan søge igen om et halvt år.

Mens eleverne venter på en ny ansøgningsrunde, kan de tage kurser på VUC, hvilket de også blev tilbudt, hvis de dumpede.