Lars Bak under Giro d'Italia i 2012. Foto: Tobias Kierk

Lars Bak tabte lidt terræn i Post DK

Cykelløbet Post Danmark Rundt kørte i går tværs over Jylland og strejfede for en kort stund Silkeborg kommune. Etapen bød desværre på et tidstab for Silkeborg-rytter Lars Bak i forhold til førertrøjen.

Aarhus var i går målby, og her kom Lars Bak i mål sammen med hollænderen Lars Boom, der fører løbet, så der skete ingen ændringer i topstillingen.

Den lokalfødte rytter måtte dog finde sig i, at hollænderen hentede tre bonussekunder i en pointspurt ude på etapen.

Det betyder, at Lars Bak nu har ni sekunder op til førertrøjen, så det er stadig muligt for ham at vinde løbet.

Feltet kører i dag omkring Vejle, og på lørdag slutter løbet i København.