Smukfest måtte stoppe Kim Larsen

Kim Larsen-koncerten i aftes på Skanderborg Festivalen måtte afbrydes af sikkerhedsårsager, fordi der var for mange mennesker foran scenen.

Ifølge festivalens formand, Claus Visbye, var koncerten afbrudt i fem minutter, hvor sikkerhedspersonalet lukkede for indgangspassagen til koncerten på Rytmescenen og åbnede indgangen til medarbejderområdet for at lette presset.

Festivalledelsen erkender på deres hjemmeside, at de undervurderede Kim Larsens popularitet, da de valgte at placere ham på den mindre scene, Rytmescenen. Ledelsen lover, at den ikke en anden gang vil undervurdere Kim Larsen.

For to år siden fik festivalen kritik af deres sikkerhed under Prince-koncerten på Bøgescenerne. Bestyrelsesformanden mener dog ikke, at festivalen har et generelt sikkerhedsproblem.

[caption id="attachment_6823" align="alignnone" width="615"]Rytmescenen er festivalens næststørste scene og har plads til godt 20.000 publikummer. Scenen bruges ofte til store danske kunstnere. Foto: Michael Jørgensen Rytmescenen er festivalens næststørste scene og har plads til godt 20.000 publikummer. Scenen bruges ofte til store danske kunstnere. Foto: Michael Jørgensen[/caption]