61-årig fik ildebefindende bag rattet

I aftes kørte en bil hen over både cykelsti og fortov på Funder Bakke, da føreren fik et ildebefindende.

Bilens 61-årige fører kørte klokken 22.15 op ad Funder Bakke, da det pludselig sortnede for øjnene.

Han mistede herredømmet over sin bil og begyndte at styre mod højre.

Bilen fortsatte ind over både cykelsti og fortov, før den ramte en lygtepæl og standsede.

Den 61-årige mand kom ikke noget til ved sammenstødet, men blev kørt på sygehuset i Aarhus, hvor lægerne ville undersøge ham for en blodprop.

Hvis det viser sig, at manden fik en blodprop, bliver han ikke sigtet for færdselsuheldet.